Kunstnere

Book et band i dag - Kontakt os på telefon 86 12 48 48 eller send os en forespørgsel her

Lars Lilholt

Lars Lilholt er født 14.marts 1953 i Herlev men er vokset op i Nordjylland.
Han var en af hovedpersonerne i Kræn Bysteds, som huserede på den danske folkrock-scene i 1970’erne. I 1982 udgav Lars Lilholt Og fanden dukked' op og sagde ja. En titel, der antyder hans dybe rødder i historien, og ikke mindst i historiefortællingen. Denne udgivelse førte efterfølgende til dannelsen af Lars Lilholt band, der startede i januar 1983 med en koncert på Sysseltinget i Hjørring. Siden da har de spillet tusindvis af koncerter sammen.

Lars Lilholts inspiration er rockmusikken fra 60’erne, den danske og irske folkemusik samt renæssancemusik,og hans sange kan inddeles i kærlighedssange, myterne, de historiske sange og de stille ballader.

Lilholt har skrevet hundredvis af sange, men den absolut mest berømte er Kald det kærlighed, der udkom første gang på LPen Portland i 1986, og blev et folkeligt kæmpehit i 1990. Lige siden har Kald det kærlighed sammen med Kim Larsens Kvinde min været Danmarks mest populære sange.
En anden berømt sang er Hvidsten Kro fra udgivelsen Kong Pukkelrygs land i 1994. Sangen fik en genfødsel i forbindelse med Regner Grastens film om Hvidstensgruppen. Lilholts sang er en primær kilde til Danmarkshistorien, da den er skrevet sammen med Gerda Fiil, der var medlem af Hvidstengruppen.

Lars Lilholt har modtaget fem Danish Music Awards som sanger og sangskriver, samt en med gruppen Dalton, som han siden 1985 har haft med Johnny Madsen og Allan Olsen. Ved siden af turneerne med Lilholt Band og Dalton har Lars siden 1980 turneret som solist, som storyteller, historiefortælleren alene i selskab med den akustiske guitar og mikrofonen.

Lars Lilholt har gennem 40 år udgivet 27 albums samt 4 udgivelser med dansk folkemusik. Og i efteråret 2010 udgav Lars Lilholt sin selvskrevne og meget roste selvbiografi "Drømme og Dæmoner" – En bog omhandlende et liv fyldt med drømme, men også dæmoner.

​Ring og hør mere på tlf.: 86 12 48 48

HVEM ER VI?

MN MUSIC 2013 ApS

CVR: 35233199

KONTAKT

Telefon: 86 12 48 48

E-mail: mn@mnmusic.dk

FIND VEJ

Herluf Trolles Gade 53
​ 8200 Århus N
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt