”Måske skulle jeg prøve at komme tobak i?” Han får en rynke i panden, og Sussi griner. Jeg kan heller ikke undertrykke et lille smil.
”Men hvad så med landevejen?”
”Der fortsætter vi ganske som altid,” Sussi slår ud med armene. ”Vi har 100 spilledage om året, og det går stærkt med at sælge dem.” Nu er det min tur til at nikke. Jeg oplevede, da Sussi & Leos trio væltede en propfyldt Bypark i Esbjerg,og det går op for mig, at det ikke bare er 45 år som aktive musikere, det er også 45 år med udsolgte spillesteder. To rekorder der er svære at hamle op med.
”I er blevet en trio; hvorfor?”
”Det blev vi i 2014, og årsagen er, at en sådan lille enhed passer os bedst. Desuden er vores trommeslager danmarks dytigste…” Sussi gør sætningen færdig:
”og pæneste trommeslager.”
”Bliver I aldrig trætte af at spille musik?” Leo forsøger at få ild i piben, mens han svarer. Det er et kunststykke, men han har øvet sig i lang tid.
”Vi bliver aldrig trætte af at gøre folk glade; skabe en fest. Musik er bare værktøjet.”
”Så I fortsætter; hvor længe?”
”I første omgang tager vi 45 år mere.” Sussi glatter lidt på sin røde punkerfrisure.