Kunstnere

Book et band i dag - Kontakt os på telefon 86 12 48 48 eller send os en forespørgsel her

DODO AND THE DODO'S

Fra 7. klasse til forkæmpere for en hel musikbranche.

Dodo er 45-årige Maria Charlotte Gad, der startede sin karriere som 15-16-årig korpige for Lotte Rømer. På samme tid mødte hun tre jævnaldrende drenge, Jens, Anders og Lars, som havde kendt hinanden siden 7. klasse i Folkeskolen i Gentofte, og fra 1980 dannede de et band. Først kaldte de sig Copyright og udgav i 1983 en LP, hvor både Dodo og Jens Rud var forsangere. Men fra 1985 var både Dodo's stemme og navn i front for arbejdsfællesskabet der på samme tid blev en kvintet med Steen Christiansen som før havde spillet i Days og Scooter. 


Siden hun var 17 år, har hun været kæreste og senere gift med Jens Rud, og de har to drenge på 14 og 16 år. I 2001 blev hun færdiguddannet som skolelærer og arbejdede som sådan, indtil hun stoppede igen for tre år siden for at få tid til at skrive til det nye album. The Dodo's er et band med mange kompetencer.

Jens Rud er ud over lydtekniker stadig sanger på tre af de nye sange, og han har ud over sit eget studie, Flowerhouse, også været initiativtager til andelsbaseret digital distribution i ”Digidi”. Anders Valbro er guitarist og har derudover været musikalsk konsulent for filmselskabet Zentropa på en lang række spillefilm, og i år debuterede han som manuskriptforfatter på filmen ”Remix”. Lars Thorup er ud over trommeslager også musiklærer. 

​Steen Christiansen er guitarist og keyboardspiller i gruppen.

Steen har også kvittet sit borgerlige erhverv for 3 år siden, for at skive nyt materiale til gruppen i sit eget studie.

Dodo & The Dodo's fik en forrygende start på karrieren, da Dodo i 1986 var duet-partner med fodboldlandsholdet på Michael Bruuns og Jarl Friis-Mikkelsens VM-sang ”Re-Sepp-ten”. Året efter blev deres album den bedst solgte debut nogensinde med 180.000, hvilket kun er overgået af Aqua. Deres andet album solgte 250.000. De har solgt 1,5 millioner plader i alt. Og i 1998 sang Dodo igen for VM-holdet i fodboldsangen ”Vi vil ha' sejren i land”.

De er også i forreste række, når det gælder digitalt salg af deres musik. I 1995 var de de første danske musikere der udsendte en CD-Rom. Og sidste år vandt de efter fem års kampe en retssag mod deres pladeselskab Sony-BMG om rettighederne til det digitale salg af deres musik. En kamp de tog for alle musikere, og dommen har skabt international interesse og kan få betydning for pladeindustrien i hele verden.

Diskografi:

”Dodo And The Dodo's” (1987), ”Dodo And The Dodo's” (1988), ”3” (1990), ”4”

(1992), ”Største Hits” (1995), ”5” (1998), ”Hits” (2006) og ”6” (2008).

Største hits:

”Giv mig hvad du har”, ”Vågner i natten”, ”Sømand af verden”, ”Giv mig skibene

tilbage”, ”Lev livet nu”, ”Bambi på glatis”, ”Pigen med det røde hår” og ”Penge”.

​Ring og hør mere på tlf.: 86 12 48 48

HVEM ER VI?

MN MUSIC 2013 ApS

CVR: 35233199

KONTAKT

Telefon: 86 12 48 48

E-mail: mn@mnmusic.dk

FIND VEJ

Herluf Trolles Gade 53
​ 8200 Århus N
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt