
JULIE
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Julie Ivalo Bro Berg Berthelsen (født 7. juni 1979 i Århus) bedre kendt som Julie, er en dansk-grønlandsk sangerinde, der blev landskendt i TV 2's talentkonkurrence Popstars i 2002.
Biografi
Julie Berthelsen er født i Århus og opvokset på Grønland. Hun voksede op med musikken, og i 1994 begyndte hun at synge kor i sin fars band Sume. I 1996 lavede hun sine første indspilninger, hvor hun sang kor for lokale bands. I 1998 dannede hun, sammen med bekendte, sit eget band Nuna, samme år flyttede hun til Norge. Året efter besluttede hun at rejse til Århus for at studere medicin; det gjorde hun, indtil hun i 2002 deltog i TV 2's talentkonkurrence Popstars.
Julie Berthelsen fik en andenplads i Popstars. Debutsinglen og -albummet blev en kæmpe succes, og albummet Home spenderede 30 uger på den danske album-hitliste, to uger som nr. 1.
I efteråret 2004 kom det andet album Julie, og i 2006 indspillede hun temasangen "Tomorrow" til tv-serien Kronprinsessen.
Diskografi
Album
2003 Home
2004 Julie
2007 Asasara
2009 Lige nu
Singler
2003 "Every Little Part of Me"
"Shout"
"Completely Fallen"
"Home"
"Jesus & Josefine"
(med Martin Brygmann)
2004 "It's a Wonderful Feeling"
"Lovers Lullaby"
2006 "Tomorrow"
"Take Me Away"
2007 "Time Traveller"
"Moment's Bliss"
2008 "Lige nu"
2009 "Hjertet som DJ"
"Den hele sandhed"
(featuring Nik & Jay)