JETTE TORP

 

Siden 1994 har Jette Torp indtaget de største danske scener med stor succes. I samme periode har hun udgivet fem albums "Here I Am", "What If I Do", "New Tracks", "Snowflakes" og "Past The Point Of Rescue", der tilsammen har solgt mere end 200.000 eksemplarer.

Det hele startede med de store shows, Musik og Fis - i makkerskab med Finn Nørbygaard - samt Jettes eget solo-show "It's Showtime Folks".

Men da Jette Torp i 1998 valgte at skifte spor og i samarbejde med Jan Glæsel udgav sin første CD, viste det sig at være en særdeles god beslutning. Hun har siden haft stor succes som en af Danmarks mest populære sangerinder.

 

Jette Torp kan engageres med bl.a. Klaus Wunderhits og Århus Revyen (evt. uddrag herfra).