SØS FENGER

 

 

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Søs Charlotte Fenger (født 2. december 1961 i Kongens Lyngby) er en dansk sangerinde, guitarist og sangskriver, der siden midten af 1980'erne har været et af de mest succesfulde navne i dansk musik.

 

Fenger debuterede i 1980 med bandet Sweet Intentions, der var anført af Nanna. Hun medvirkede i 1982 i Dansk Melodi Grand Prix som korsanger på sangen "Marie", der blev fremført af Jørgen Klubien og Carsten Elmer. Hun fik sit gennembrud med News, som hun kom med i i 1983. Bandet hittede med sange som Jeg elsker dig og Du er. I 1985 blev Fenger tillige medlem af sin bror, Lars Fengers, band, Love Construction. I 1989 gik hun solo med Vinterdage, der solgte over 150.000 eksemplarer.[1] Singlen "Holder øje med dig" fra albummet blev også et stort hit.

 

Diskografi

1989: Vinterdage
1993: On Holiday
1994: Et kys herfra
1996: Camouflage
1997: Gamle Flammer (Greatest Hits)
2000: Søs
2002: Beverly Way
2004: Nøglen til Paradis
2009: Stjernenat